Må Jeg belaste min ryg?
Jeg oplever en del frygt og forvirring omkring belastning af især ryggen.
Belastning betyder for mange af os noget negativt og er associeret med skade og/eller smerte.
Men når vi træner, belaster vi vores krop, og det er 100% en god ting! Vores krop er vildt god til at tilpasse sig til de behov, der stilles.
Det er fx derfor, vi bliver stærkere ved styrketræning, fordi kroppen tilpasser sig for bedre at kunne håndtere lignende situationer i fremtiden.
- Så hvordan får vi en stærk, robust ryg?
Vi træner den, eller med andre ord: Vi belaster den!
Selvfølgelig er det ikke sort og hvidt, og man kan naturligvis træne (belaste) kroppen for meget, gå for hurtigt frem eller løfte for tungt for hurtigt. Alt med måde!
Det er dog vigtigt, at vi ikke bliver bange for belastningen i sig selv, da det er belastning af kroppen, der gør, at vi vokser os større, stærkere, hurtigere osv.
- Kort opsummering: Belastning er ikke farligt! Kun dårlig håndtering af belastning!
Del gerne tanker og/eller spørgsmål!